Bemærkninger til forordningsforslaget

 

Almindelige bemærkninger

Fremsættelse af forordningsforslaget sker som led i den generelle omstrukturering af det grønlandske boligmarked, der er iværksat. Senest er der gennemført en huslejereform i de offentligt ejede udlejningsboliger, der bl.a. har til formål at animere de bedst stillede til at boligforsyne sig selv og fremme opsparingen ved investering i egen bolig.

Forordningsforslaget fortsætter de igangværende bestræbelser på at få flere boliger for de offentlige midler og øge forsyningen af privatejede boliger. Derved aflastes presset på de offentligt ejede udlejningsboliger, så disse kan frigøres til personer, der er optaget på venteliste til en almennyttig bolig, og som har behov for boligsikring.

Forordningsforslaget retter sig mod familier med mellem- eller højindkomster, som ønsker at opføre eget hus, mod private virksomheder eller selskaber med behov for boliger til personale, og mod private investorer, der ønsker at opføre udlejningsboliger. Der kan også være tale om flere personer, der i fællesskab ønsker f.eks. at opføre dobbelthuse, rækkehuse eller kædehuse.

Muligheden for anlægslån skal betragtes som et supplement til de finansieringsmodeller, der allerede kendes, f.eks. for så vidt angår 60/40-boliger, andelsboliger, bygdeboliger, selvbyggerhuse og kommunale byggesæt.

Forordningsforslaget har været sendt til høring hos A/S Boligselskabet INI, KANUKOKA, S.I.K., G.A., Grønlandsbanken A/S, Sparbank Vest, Nuup Kommunia, Lovkontoret, Økonomidirektoratet og Administrationsdirektoratet. Forslaget er tilrettet under skyldig hensyntagen til de indkomne høringssvar.

Administrative konsekvenser af forordningsforslaget

Forordningsforslaget vil indebære en øget arbejdsbyrde i kommunerne og i Hjemmestyret i forbindelse med behandling af låneansøgninger, da der samlet set må forventes et stigende antal ansøgninger.

Det forventes, at antallet af private personer, der benytter sig af muligheden for at søge anlægslån vil være uændret på 15-20 ansøgninger pr. år. Det må forventes, at virksomheder og selskaber vil benytte sig af muligheden for at søge om anlægslån til etablering af såvel almindelige udlejningsboliger som personaleboliger.

Økonomiske konsekvenser af forordningsforslaget

Forordningsforslaget vil medføre et maksimalt finansieringsbehov på i alt 567.000 kr. pr. bolig fordelt med 283.500 kr. til Hjemmestyret og til en kommune, såfremt begge parter er indstillet på at yde anlægsudlån.

 

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1

Bestemmelsen indebærer, at der kan ydes anlægslån til såvel enkeltpersoner som virksomheder og selskaber. Boligerne kan opføres som flerfamiliehuse, rækkehuse, kædehuse eller enfamilie- og dobbelthuse og kan anvendes til egen bolig, udlejning eller til personale. I forhold til gældende regler, hvorefter det kun er enkeltpersoner, der kan søge anlægslån til private enfamiliehuse, åbner forordningsforslaget mulighed for, at såvel privatpersoner som juridiske personer, så som virksomheder og selskaber, kan søge om anlægslån. Bestemmelsen indebærer desuden, at der kan ydes lån til istandsættelser og forbedringer i privatejede boliger.

Til § 1, nr. 2

Bestemmelsen fastsætter det maksimale støtteberettigede areal, der er det samme areal, som er gældende for støtte til andelsboliger, samt fastsættelse af den maksimale støtteberettigede opførelsesomkostning, der er fastsat ud fra en landsdækkende betragtning. De maksimale størrelser er en videreførelse af hidtil gældende praksis.

Bestemmelsen indebærer desuden, at låntagere, der for egen regning og uden offentlig støtte ønsker at opføre større og eller dyrere boliger, selv skal finansiere udgifterne hertil. I bestemmelsen fastsættes desuden, hvordan en boligs kvadratmeterpris skal opgøres.

Til § 1, nr. 3

Bestemmelsen er alene en præcisering af den relevante henvisning.

Til § 1, nr. 4

Bestemmelsen indebærer, at det offentlige lån forfalder til betaling ved ejerskifte, såvel i de første 15 år, hvor lånet er rente- og afdragsfrit, som i de efterfølgende 10 år, hvor lånet afdrages. Bestemmelsen indebærer tillige, at det offentlige lån forfalder til betaling, hvis renter og afdrag ikke betales til tiden, efter at afdragstiden er påbegyndt, eller når der på grund af manglende vedligeholdelse eller misrøgt konstateres, at långivers sikkerhed er forringet.

Til § 1, nr. 5

Bestemmelsen indebærer, at det offentlige lån ikke forfalder til betaling, hvis ejerskifte sker i umiddelbar tilknytning til byggeriets færdiggørelse, f.eks. i en situation hvor en boligfond eller entreprenør opfører boliger og sælger dem straks efter færdiggørelsen.

Til § 1, nr. 6

Bestemmelsen indebærer alene en justering af kapiteloverskriften, idet overskriften omhandler "boliger" i stedet for "enfamiliehuse".

Til § 1, nr. 7

Bestemmelsen indebærer, at der kan ydes 40% lån fra Landsstyret til istandsættelser og forbedringer af allerede opførte boliger. Bestemmelsen indebærer, at lånet, der er rente- og afdragsfrit, kan ydes under forudsætning af, at ejeren selv kan finansiere resten. Bestemmelsen retter sig først og fremmest mod gamle og ofte små huse, f.eks. tidligere boligstøttehuse, der er udgået af boligstøtteordningen. Lånet forfalder til betaling ved ejerskifte, medmindre Landsstyret bestemmer andet. Det kan f.eks. være i tilfælde af skifte til livsarvinger.

Til § 1, nr. 8

Bestemmelsen indebærer, at ansøgningsfristen er senest den 1. marts. Herefter kan der umiddelbart påbegyndes sagsbehandling og udstedes lånetilsagn. Bestemmelsen indebærer en smidiggørelse af sagsbehandlingen af låneansøgninger, da der åbnes mulighed for bevilling af et anlægslån i det bevillingsår, hvori der ansøges. Derudover er der ingen ændringer i forhold til gældende regler.

Til § 1, nr. 9

Bestemmelsen er alene en tilretning af den gældende regel, idet bestemmelsen omhandler "boliger" i stedet "enfamiliehuse".

Til § 2

Bestemmelsen foreslår, at forordningsforslaget træder i kraft den 1. juli 2002.